mandag, februar 15, 2010

Music Born of Fear

Jeg har lige opdaget San Fransisco Symphony's webside Keeping Score. Sitet er intet mindre end et formidlingsmæssigt mirakel. Det består af interaktive introduktioner til udvalgte værkers partiturer. Tag f.eks. guiden til Shostakovich's 5. symfoni, der har fået den overordnede titel 'Music Born of Fear'. Formentlig refereres der her til det famøse åbne brev i Shostakovich navn, der blev offentliggjort i en af Moskvas store aviser et par dage før verdenspræmieren på værket. Brevet tilkendegav, at den 5. symfoni, som spidserne fra sovjetregimet snart skule opleve for første gang fra deres priviligerede parketpladser, skulle opfattes som en trofast sovjetborgers reaktion på en velfortjent kritik. en reference til hans udstødelise i 1936. Dog er det langt fra sikkert at Dmitri faktisk var forfatteren til dette brev. Sikkert er det dog, at Dmitri førte sin egen hånd, da den komponerede den 5. Og partituteret taler denne sag med klar røst. Keeping Score's interaktive guide viser hvordan der bruges fragmenter af folkesange, hvordan instrumentering ændrer sig for at videregive den ønskede effekt (ingen blæsere i 3. sats, osv.), og giver konteksten for værker. Alt sammen med videoklip, lyd med medfølgende partitur gennemgang, m.m.

Keeping Score er en klar anbefaling.