... og for resten så læser jeg for tiden ”Josef og hans brødre” af Mann – lidt af en mesterfortælling, eller rettere meget, for den gode Hr. Mann har ikke bestræbt sig på korthed. Særligt indledningen har fanget min interesse med sine små gennemgange af de store temaer i Det Gamle Testamente. Når jeg nu læser den, næsten ud i en køre fra lige at have læst ”Doktor Faustus” – af samme forfatter – så må jeg indrømme, at trods forskellene i de to universer, så blander de sig stemningsmæssigt i mit sind. Der er trods forskellig fortællestil stadig en tone, der er fælles.
T.S. Eliot skrev om Blake, og lad mig lige anføre citatet, for den vil lede mig til den næste betragtning, om lidt: ”(…) Blake (…) knew what interested him, and he therefore presents only the essential, only, in fact, what can be presented, and need not be explained. (…) To him there was no more reason why Swedenborg should be absurd than Locke. He accepted Swedenborg (…).” (T.S. Eliot: ”Blake”). Der er mere til historien – selvfølgelig – men den umiddelbare pointe er, at Blake accepterede Swedenborgs mystik. I Dr. Faustus viser Mann, at mystiske elementer heller ikke er ham ubekendt. Manns hovedperson bruger kabbalistisk-pytagorisk talteori i sine kompositioner, og det synes at være det, der er et af forbindelsesledene mellem hovedpersonen og djævelen, som hovedpersonen indgår i pagt med, hvorved han får genialitet og tid til at bruge sine evner. Blake og Manns brug af mystikken er ikke unik, den findes i øvrigt også i fuld flor bl.a. hos Borges af hvem en artikel er anført nedenfor - et emne, jeg sikkert kommer ind på senere. Men det forbløffer selvfølgelig hin enkelte læser på det åbne hav, der driver omkring i stormene som en anden løsreven norsk bordeplatform. Og netop de enkelte læsninger, betragtet som en vej igennem et landskab, er fascinerende. De er mere determineret af ydre faktorer end tankens flugt og associationsrækker, men de er dog frie i en eller anden grad svært definerlig grad, og de siger noget, om ikke andet så i hvert fald dog indirekte om det læsende individs historik. Det, jeg fremover vil skrive på denne blog, vil have associativ karakter af løsrenve tanker, der er som navigationspæle i et landskab og indikerer et kort af læsning.
- M.L.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar