Motet - et spor

Fornylig anskaffede jeg mig en optagelse af Vaughan Williams' motet 'Valiant for truth' fra 1940. 'Motet' er et ord, som i hvert fald jeg har hørt et utal af gange, men som jeg aldrig har været blot tilnærmelsesvist klar over betydningen af - ulig andre musikalske værkbetegnelser som 'symfoni', 'sonate', 'fuga' osv. I wikipedia opslaget kan man læse, at Margaret Bent skriver i OUPs Companion to Medieval and Renaissance Music (1997):

"'a piece of music in several parts with words' is as precise a definition of the motet as will serve from the thirteenth to the late sixteenth century and beyond. This is actually very close to one of the earliest descriptions we have, that of the late thirteenth-century theorist Johannes de Grocheio."

Samme opslag nævner Vaughan Williams som tilhørende de komponister i det tyvende århundrede, der i deres arbejde med motetformen bevidst har imiteret tidligere tiders stilarter. Da jeg gravede lidt videre opdagede jeg, at titlen 'Valiant for truth' er navnet på en af karaktererne i John Bunyan's (1628-1688) allegoriske roman The Pilgrim's Progress. Romanens hovedperson Christian (billedet) drager gennem romanen fra City of Desctruction til Celestial City. På sin vej møder han andre pilgrimme, bl.a. Mr. Valiant-for-truth, en ridder om hvis sværd det hedder "Let a man have one of these blades with a hand to wield it, and skill to use it, and he may venture upon an angel with it." Lytter man til Williams' motet er den tanke ikke fjern, at komponisten selv var udstyret med en sådan klinge. Motetten, som ikke er længere end en halv snes minutter, synes at sætte sig fast med sin typiske britiske klang. Jeg synes at huske, at nogen engang har sagt herom, at den fremtræder som om man på een gang hører noget meget gammelt og noget helt nyt.


Klik her for at høre et minut af 'Valiant for truth' (kræver Real Player som kan downloades her).